tirsdag den 21. december 2010

fredag den 17. december 2010

tirsdag den 7. december 2010

I sne står...

En lille digital vinter-billedcollage lavet til decemberudfordringen med stærk inspiration (og lånt... eller, ok...tyvstjålet foto... undskyld!) fra de mest vidunderlige vinterfotografier set på bloggen "Et øjeblik".  Jeg håber fotografen tilgiver mig... for man kan jo ikke altid styre sin begejstring.

torsdag den 2. december 2010

Af sneen vokser natte-mørke-finger-trolde



I sne står urt og busk...men hov...
i nattemørkets kulde
dér - midt i sneen står en skov
af sære finger-trolde

Spooky vinterstemning - det er mit bud på december-udfordringen. Og med lidt rød belysning ser de ud som på nederste foto. Ha' en dejlig aften derude i vinter-Danmark.

Se hvordan på min egen blog: www.anettelyskjaer.dk


tirsdag den 30. november 2010

Decemberudfordringen

Første vers i Ingemanns smukke vintersang er udgangspunktet for decemberudfordringen her hos Delebarnet.

I sne står urt og busk i skjul,


det er så koldt derude,


dog synger der en lille fugl


på kvist ved frosne rude.

Skal der fotograferes? Males? Plantes? Digtes? Eller hvad?

Du bestemmer…

søndag den 21. november 2010

Ord der smager godt...


Ord der smager godt... by Skolestuen, made at DoInk.com

Det er dejligt med ord..., som de nogle gange kan lægge sig ligesom snefnug og smelte godt på tungen...

fredag den 19. november 2010

I begyndelsen var Ordet

Min løsning på novemberudfordringen blev en leg med farver og ord. Teksten bag er den smukke indledning til Johannes-Evangeliet.




søndag den 14. november 2010

Flyvske ord og ideer


Tanker og ideer flakser hid og did.
Ind i mellem kan de flyve rundt om ørerne på mig,
så de laver mere ballade end godt er.
Men så fanger jeg dem en efter en og putter dem i afdelingen for flyvske ideer.
Skitsebøger fyldt med ord og tegninger.
Ikke sirligt klistret ind som glansbilleder.
Ikke ordnet efter farve eller emne.
De flakser videre på siderne
alle ordene og tegningerne.
Det gør mig glad at bladre siderne igennem.
Det sender nye tanker og ideer på vingerne.
Men dem fanger jeg da bare, og putter ind på næste side.

fredag den 12. november 2010

Ord knap ord... fra Trine


Vi har fået lov til at låne dette indlæg fra Trines sjove blog Klip en hæl og hug en tå. Tak til Trine :-)

onsdag den 10. november 2010

Køkken-engle vil ha' ordet


Mon ikke det er på tide, at tilføre bloggen en lille opdatering - og i den forbindelse har mine køkken-engle insisteret på at få ORDet. Selvom de sidder nok så stille på hver deres lille sky, er de omgivet af ORD fra morgen til aften - dag ud og dag ind. Måske er det derfor de ser så trætte ud.
Kig forbi min blog: www.anettelyskjaer.dk - måske viser jeg ved lejlighed en lille anvisning på billederne.

torsdag den 4. november 2010

Når nu vi taler om ord...

Vidste I f.eks. at der findes en blog, som egentlig er et net-galleri, der viser lutter tatoveringer med citater og/eller litterære referencer...?.... Det gjorde jeg så heller ikke, men faldt lige tilfældigt over siden Contrariwise Literary tattoes. Et spøjst univers... og jeg må advare: Har man først kastet et kig derind, går ens hjerne hurtigt fuldkommen i selvsving over hvilke geniale litterære citater man selv ville foretrække at besmykke sit legeme med..., hvis man nu var så'n en der turde noget så drastisk...osv.

Billeder i ord - ord i billeder

Bjørnemors kors og bånd af ord



KirstenK har grebet novemberudfordringen.
 

onsdag den 3. november 2010

Per Vers' Mesterlige Ord-kesteri

Jeg kan ikke la' vær med at dele dette med jer, når nu der er ORD vi snakker om.

Per Vers' Mesterlige Ord-kesteri: "Per Vers er rapper, og han åbner her de ord-lympiske lege: Vi høster roser, når vi sår ord-kideer. Per Vers er med for at ord-inere medicinen til alle ord-inære rappere i mainstreamen."

Må jeg være PAP mor i dag?


Et lille bud på november måneds PINGPONG.
Mit kodeord er PAP - et ord der betyder det samme, uanset om du læser det forfra eller bagfra.
Arbejdsgangen kan du se på min personlige blog - her!

søndag den 31. oktober 2010

Når ord bli'r detaljer




Lige inden oktober bli'r til november, skynder jeg mig at smide et par "ORD" på bloggen. Disse tre billeder/ ikoner er nogle af mine tidligere ting, men da Hanne afslørede novenber-ping-pong'en, kom jeg øjeblikkelig i tanke om dem. Så de er altså mit første bud på "ORD" - endda inden november er trådt ind ad døren. Se mere om billederne/ikonerne på min egen blog - her.

Kom og vær med i legen - alle, bloggere eller ej kan være med.

lørdag den 30. oktober 2010

Hvis og hvis...

Tak for udfordringen, Hanne!... Jeg smider os da gerne lige på hovedet ud i den, med en lille tekstcollage jeg engang har lavet.
God weekend, Danmark!

fredag den 29. oktober 2010

Novemberudfordringen


November er der ikke så frygtelig meget godt at sige om.
November er lang, men det klinger anderledes end,
sommeren er lang.
November skal hjælpes lidt på vej.
November skal farvelægges.
November skal fyldes med kreative ordlege.
Det kan blive noget værre


Kreativt rod
er roden til meget godt.
Byd ind med dine
ord
og vær med til at peppe november op!

søndag den 24. oktober 2010

Øre-kapsler


Sidste krampetrækninger i kapsel-udfordringen....i hvert fald fra min side. Et par kapsler i selskab med perlevenner! Læs mere hos mig - her

torsdag den 21. oktober 2010

Kapsler camufleret af guld, skidt og kanel....


Vær's'go - her har I kapslerne, der valgte at gemme sig i mit lille svar på oktober måneds udfordring. Desværre giver fotoet ikke kapselbilledet den retfærdighed det har fortjent. Gløden og farverne er ikke som i 'the real one'. Det er lidt ærgeligt, men jeg håber I fornemmer helheden og idéen i det hele!
Vil du se noget om processen, må en tur forbi min egen blog. Den finder du her.

Det har været rigtig sjovt, og for mig har det bare handlet om at eksperimentere.

Tak til pigerne i redaktionen - og alle I andre, der gad lege med på min udfordring!

Nu venter jeg spændt på næste måneds PING-PONG.....men har du lyst, kan du stadig nå at være med i denne her, der handler om kapsler. Læs mere i højre sidebar!

Mr. Paintbrush

Jeg skynder mig at fraskrive mig æren for "Mr. Paintbrush" her, for den tilhører nemlig en herre ved navn Butch Anthony, og er fundet på hans Etsy-side Museum of Wonder.
Synes bare den bad så sødt om at få lov at komme med i vores kapseltema.

tirsdag den 19. oktober 2010

Kapselkrabben... meget sjældent dyr!

gif animator
Ligger bare dér og ligner en vanlig, fredelig kapsel nogen har smidt fra sig (!)..., men det kan ikke siges for højt:
Pas på kapselkrabberne derude!!...Ingen ved hvor de lever..., men nu er de der!

lørdag den 16. oktober 2010

Indkapslede problemer



Her er mit bud på oktober måneds udfordring.
Klik på billedet eller her, hvis du vil læse teksten.

Byd gerne ind med flere skøre, sjove, spændende, smukke, sindsoprivende kapselløsninger.

fredag den 15. oktober 2010

Digitale kapsler



Hvad sker der hvis man slipper midaldrende, nørdet lærerrrrinde med meget træt hjerne løs med Photoshop og 12 billeder af skønne gamle kapsler lånt fra det amerikanske website Retro Planet?
Tja... ligefrem kønt til væggene vil jeg ikke kalde det..., men det var sjovt!
(Og slideshowet GIDER bare ikke at blive mindre, selvom jeg bli'r skrap og alting!... Så vi må vist leve med at det breder sig lidt lovligt...)

onsdag den 13. oktober 2010

Kapsel-magneter ala Kirkeby

I mit første indlæg her på Delebarnet, henviste jeg til bloggen Kirkeby, bestyret af Maria - men jeg synes, hun skal repræsenteres her med sin skønne idé.
Hun var den første til at gribe udfordringen, og kreerede disse skønne kapsel-magneter. Billedet er lånt fra hendes blog og vil du se flere af hendes idéer, klikker du - her.

Gammel og rusten


Mit første bud på kapsel-udfordringen.
Små ikoner (10x10), hvor et par rustne kapsler er kommet i nyt selskab med ting og sager fra reste-kassen.
Andre kapsler er under forvandling og ser forhåbentlig snart dagens lys på min egen blog....og selvfølgelig også her.

Kirstens kapsler er cool


KirstenK aka Bjørnemor har "ponget" min uldne kapsel.
Wow siger jeg bare.
Hun har lavet fantastiske, fantasifulde, finurlige ting af kapsler.
Billederne her er en lille appetitvækker.
Klik
og der kommer meget meget mere.


søndag den 10. oktober 2010

Hård i filten


Jeg har ikke banket rust
Jeg har hamret kapsler flade
Jeg har hamret mig over tommeltotten og indkasseret en tømmerlus
For at bløde lidt op på¨miseren
har jeg vredet en filtknap
Flad kapsel og uldroulade
Det er mit ping
Hvem kommer først med et pong :)

torsdag den 7. oktober 2010

Øko-kapsel


Min lille ydmyge samling af kapsler til oktober ping-pongen er røget i skraldespanden.
"Nogen" i min familie har ryddet op på bordet i baggangen og værfet mit materiale ud.
Men pyt.
Jeg åbner da bare ballet med denne smukkert af en kapsel.
Som en lille meget trendy klokke hænger benvedens frøkapsel og lyser i den mest forrygende neon-pinke farve.
Puff og den åbenbarer sine små fine orange delebørn.

Og det skete i de dage...

Så ka' vi vist roligt
slette begyndernerverne, piger,
... og betragte os selv som seje kramper
med netværk... og alting!
Må barnet længe leve!