lørdag den 16. april 2011

Rikkes KunstnerVærk søger legekammerater

Jeg har lovet Rikke Røjkjær lidt reklame for hendes nye tiltag - et kunstner-netværk. Men hvor gemmer I jer?

Mangler du et fællesskab eller et netværk med kunstnerisk aktivitet som overskrift, så åbner Rikke op for et nyt og spændende et af slagsen - "KunstnerVærket". Et fællesskab, hvor vi kan inspirere og idéudvikle på kryds og tværs. Linke, lokke, udfordre og lege med eller bare følge slagets gang på sidelinjen. Få inspiration til nye måder at angribe kreativiteten på, og dele ud af eget fabelagtige idélager.

Kig forbi Rikke og tag del i et netværk, der kunne ende med at bli' noget rigtig stort for os med kreakrøller og/eller akrylmaling i blodet.

Vil du være med?

Jeg vil i hvert fald, og glæder mig til at lære nye bloggere med samme bankende hjerte for kunsten og lignende tilbøj'lighed for udtryk og indtryk i kunstneriske udfoldelser.

Ha' en fortryllende Påske.

onsdag den 6. april 2011

lørdag den 26. marts 2011

Små mirakler søges!


Nu er der vist snart brug for "små mirakler", hvis ikke Delebarnet skal hensygne til det rene ingenting eller slet og ret gå til de evige blog-marker. Måske har den brug for lidt kunstigt åndedræt!!
Anyone der ligger inde med idéer til genoplivning, medicin eller kække bud på et koncept - gerne noget der vil tilføre bloglandia en frisk indsprøjtning og gøre bloggen interessant - så kom, kom, kom!
Spyt ud - speak up - kunne den gøres mere spændende?
Byd ind med forslag, så vi kan få gang i det kreative fællesskab, der oprindeligt var drivkraften.

onsdag den 9. marts 2011

Små og langsomme







Et mirakel, at disse små farveklatter - malet på bestilling og drillet min langsommelighed - endelig, endelig fik eget liv og blev rejseklare. Er snart på vej til deres nye hjem et helt andet sted i Danmark.

søndag den 6. marts 2011

Miniature-mirakler


Mit bidrag til Marts-udfordringen "Små mirakler" består af denne lille samling links til kunstnere som gør det i miniature-formatet... på forskellige måder og med så unikke udtryk, at jeg synes de fortjener at blive fremhævet.
  1. Diem Chau - udskårne fedtfarver og tandstiksskulpturer
  2. Canbot - minirobotter lavet af blik fra dåser
  3. Little people - Slinkachu - street art
  4. Fairchild Art - gastronomiske smykker
  5. Dalton Ghetti - udskårne spidser på blyanter
  6. Laura Tarrish - samling af miniaturestole
  7. Yuri Zupancic - malerier på microchips
  8. Anastassia Elias - papirklip i toiletruller

tirsdag den 1. marts 2011

Martsudfordringen: Små mirakler


øjeblikke 
ubegribelighed
boblende forundring
ternede blomster
dunede knopper
fløjlsbløde blade
frejdigt forår

SMÅ MIRAKLER
leger vi med i marts


Ikke en pind!

Altså - jeg må med skam indrømme, at jeg ikke nåede med på februars udfordring. Uanset hvor meget jeg forsøgte at lægge mit hoved i blød, så skete der ikke en PIND....
Øv, sådan kan det gå.

lørdag den 26. februar 2011

Pind-pong









 sidde på pind
stå på pinde
strikke en pind
snitte en pind
kaste en pind
stikke en pind i hjulet
pinde ud
pindebrænde

mandag den 14. februar 2011

lørdag den 12. februar 2011

VUPTI - en fantasi-fanger-pind!



Her er så min lille "fantasi-fanger-pind".
God til at fange fantasien og fastholde den..... og så er den til og med billig og forholdsvis nem at fremtrylle.
En forgrenet pind fra skoven, en stoppenål, lidt restegarn og VUPTI.....har du en pind til fange en flagrende fantasi!
Mere udførlig vejledning hos mig.

mandag den 7. februar 2011

Ullabadulla har også grebet pinden....




Billederne af disse skønne pinde-uroer er sendt til os fra bloggen UllaBadulla. Tak til Asiya og hendes 2-årige...

onsdag den 2. februar 2011

Du ta'r en pind!

Så er det vist min omgang. Ny måned, ny udfordring!

Som I sikker ved, så er jeg på en 'låner' PC sådan lige pt. Venter stadig på min ny computer, så det er rigtig ØV.

Anyway - det er min tur til at udfordre og denne gang bli'r den nye ping-pong.....
Februars-udfordring:
"DU TA'R EN PIND....."

....eller flere - og gør lige præcis, hvad du har lyst med den!

Det kan være en hvilken som helst pind! Fra skoven - fra tømmerbixen - eller hvor-som-helst. En strikkepind - ispind - slikkepind - blomsterpind -tændstik - tandstik osv. Den kan være af træ, metal, plexi, gummi eller hvad-som-helst!

Alt er tilladt, så lad fantasien blomstre, hoppe og danse, gøre mulige og umulige tossede ting og spring ud i eksperimenterne....

Invitationen går helt ud over kanten. Det bli'r lidt sjovere, hvis der er flere end fir'banden der delta'r i løjerne. Vi vil rigtig, rigtig gerne ha' flere med i legen, så bloggen kan bli' et spændende og inspirerende sted, hvor kreativiteten mødes på tværs af alle krøllede og kreative muligheder.

Kom og vær med!


mandag den 24. januar 2011

In/out og vårgrønne forårsfornemmelser



"In/out" - min lille vårgrønne kommentar på månedens udfordring "Indenfor/udenfor". Se resten hos mig på - anettelyskjaer.dk

søndag den 23. januar 2011

Mere ind- og udvortes...

...Og så kom der sørme lige en mere!... Hvem ved... måske så der sådan ud der hvor min lille blå ven kom fra..?!

lørdag den 22. januar 2011

Fra indenfor til udenfor...

make avatar
Først finder man en ramme.
   Så hænger man lidt der.
      Men så bliver det alligevel
          lige pludselig lidt for "indenfor"...
             når "udenfor" og alt muligt
                  måske kun kan ske dérude?!

torsdag den 20. januar 2011

Stædighed


Indenfor holder pelargonien stædig fast i sommeren.



Udenfor holder sne og is stædig fast i vinteren

tirsdag den 4. januar 2011

Indenfor / Udenfor

du der fine /

find dine ord

foden indenfor

fordi uden

ueffen ord

finder du

o/o

ide

foruden

uf en

rindende /

i forruden

søndag den 2. januar 2011

Januars udfordring

"Indenfor / Udenfor"
I er hermed alle udfordret!